Sådan styler du dit hår med et crepejern

Når nogen nævner et crepejern, ledes dine tanker måske automatisk til 80’erne, neonfarver og puffede frisurer. Faktum er dog, at crepejern ikke alene stadig eksisterer, men også er et meget smart og brugbart stylingredskab, når du skal sætte dit hår.

Uanset om du mangler inspiration, til hvordan du skal sætte dit hår til hverdag, eller søger en frisure til en særlig fest, kan et crepejern være en stor hjælp. Men hvordan styler man sit hår med et crepejern på en moderne måde? Det kan du her få nogle fremragende og moderigtige ideer til.

Crepe dit hår og få flot volumen

Rigtig mange danskere har meget skandinavisk hår, der ofte er meget fint. Dette kan dog også betyde, at håret ender med at hænge klasket ned ad kinderne, fordi det netop er meget tyndt og mangler volumen.

Her kan et crepejern være din redning. Hvis du gerne vil have dit hår til at fremstå mere voluminøst og lækkert, når du skal på arbejde om morgenen, kan du gribe dit crepejern og få styr på den situation hurtigt og nemt.

Ved at klemme jernet om dine hårrødder nærmest din hovedbund, får de automatisk et løft. Gør dette, der hvor du føler dit hår mangler noget fylde, og du vil hurtigt opleve, at dit hår ser langt større ud.

Supplér eventuelt med et hårprodukt skabt med henblik på at give volumen, eller spray dine rødder med hårspray. På denne måde er du sikker på, at resultatet vil holde igennem dagen, og du slipper for at skulle bekymre dig om fladt og livløst hår.

 

Crepejernets smarte hjælp til et mere fyldigt hår, kan også være meget gavnligt, hvis du skal have opsat hår. Flotte opsætninger kræver tit, at du tilføjer noget volumen til bestemte dele af håret, inden det fæstnes.

Brug derfor dit crepejern til at give håret noget struktur. Herefter kan du vælge at toupere det yderligere eller rede det ned med en børste, inden du sætter det fast med hårnåle. På denne måde kan du få en flot og fyldig frisure til alle anledninger.

Vælg det rigtige crepejern til dine behov

Et crepejern kan altså uden tvivl være en stor hjælp i jagten på flot voluminøst hår – og ikke blot et levn fra 80’erne. Men hvordan finder man det helt rigtige crepejern til lige netop ens hårtype eller frisureønsker?

En idé kunne være at tjekke nogle crepejern test. Ved at læse sådanne crepejern test vil du kunne få et bedre overblik over de forskellige jerns specifikke kvaliteter. Hvor varmt skal det kunne blive? Hvor store bølger skal det lave i håret? Og i hvilken prisklasse bør du kigge efter et crepejern?

Alle disse spørgsmål og mere til kan du få svar på ved at læse tests. Disse test er ydermere som oftest udført at professionelle, der dermed kan give dig et kvalificeret bud på, hvilket crepejern, du bør investere i for det bedste resultat. Så skal du ikke længere bekymre dig om volumen eller fylde!