4 madoplevelser i Dubai du bare ikke må snyde dig selv for

Der er mange der tager til Dubai for luksusoplevelsen, muligheden for at shoppe og for at nyde i livet i et af verdens rigeste lande. Det betyder til gengæld også, at rigtig mange ikke tænker over maden, før de kommer derned, og så bliver det tit nemmest, at blive i hotelrestauranten.

Her får du en guide til 4 madoplevelser i Dubai, du bestemt ikke må snyde dig selv for.

1. De lokales foretrukne restaurant

En af de mest populære restauranter i Dubai er Reem Al Bawadi, der er en libanesisk restaurant med et særdeles godt ry. En af de ting restauranten på Jumeirah Beach Road kan bryste sig af, er at den tiltrækker rigtig mange lokale, hvilket altid er et godt tegn.

Fordi den er besøgt af så mange lokale, er det dog en god idé at være opmærksom på, at følge skik og brug i den arabiske verden. Selvom det bestemt ikke er nødvendigt at dække sig til, gælder det for både mænd og kvinder, at det er ildeset at være for udfordrende klædt. Ligeledes er der ikke mulighed for at bestille alkohol. Til gengæld er maden fantastisk, og bestemt ikke noget du har lyst til at gå glip af.

2 Skaldyr på første klasse

Der findes ikke noget der er lige så luksuriøst og ekstravagant som skaldyr, og i Dubai ligger en af verdens bedste skaldyrrestauranter. Restauranten ved navn Pierchic der udover at servere skaldyr i verdensklasse, også ligger i første parket til Den Arabiske Golf. Så der er rig mulighed for at nyde en romantisk middag i solnedgangen, imens bølgerne skvulper udenfor restaurantens vinduer.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at alle gæster på Pierchic skal have en forudgående reservation, så du kan ikke bare komme slentrende ind fra gaden.

3 Hvis du har brug for smagen af noget hjemmevant

Der er nogen mennesker, der ikke rejser ud i verden for at smage på den lokale mad. Der er også nogen, der bare godt kan lide at spise meget forskellig mad. Lige meget hvilken type du er, er Social House nær Burj Khalifa bestemt et besøg værd.

Social House er ikke en klassisk arabisk restaurant, og de serverer heller ikke klassisk arabisk mad. I stedet kan du få alt fra sushi og græsk salat til hamburgere og t-bone steaks. Det er helt op til dig, hvad du helst vil spise.

Der er både indendørs og udendørs servering, men det kan anbefales at sidde udenfor, hvor du har udsigt til Burj Khalifas verdenskendte fontæneshow.

4 Fantastisk hotelmad

Restauranten Mediterraneo, der er en del af Armanihotellet, er en femstjernet restaurant, der både kan levere toppræstationer i disciplinerne frokost og middag, hvilket nok er fordi, Mediterraneos chefkok er en af Dubais bedste.

På Mediterraneo kan du nyde en fantastisk middag i vidunderlige og luksuriøse omgivelser, og så ligger hotellet med udsigt til Burj Khalifa, så du kan se det verdenskendte fontæneshow, imens du nyder kaffen efter maden enten direkte fra dit bord, eller fra restaurantens terrasse.

Ligesom flere andre af Dubais bedste restauranter er det ikke muligt at få bord på Mediterraneo uden forudgående reservation, så husk at ringe i forvejen.

This entry was posted in Dubai. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *