Dubai er et oplagt rejsemål, hvis du gerne vil give dine børn en stor oplevelse, som adskiller sig meget fra det, de kender. Her finder du virkelig en pulserende storby, hvor alt er nyt, stort og luksuriøst. Det virker måske lidt uoverskueligt at skulle have ungerne med så langt væk, men det kan faktisk sagtens lade sig gøre. Det kræver bare lige, at du planlægger lidt på forhånd. Her får du råd til, hvad du skal være opmærksom på.
Find et børnevenligt hotel
I Dubai findes et utal af fantastiske hoteller. Derfor er det også en rigtig god idé lige at finde ud af, hvilke der egner sig bedst til børnefamilier. Du kan hurtigt finde anbefalinger på nettet, så det er faktisk ret ligetil.
Nogle hoteller er super lækre for voksne, men det er ikke altid, at børn og voksne har de samme behov. Det er derfor oplagt med sted, hvor der er aktiviteter for børnene. Mange stedet tilbyder også specielt tilrettelagte børne-tours, hvor I kan få hjælp til at finde de mest børnevenlige steder i byen.
Maden er selvfølgelig også vigtig, hvis I er til all-inclusive. Tit er børn ikke så vilde med at eksperimentere, og så er det altså bare godt at finde et hotel, som laver lækre burgere, pizzaer og pastaretter. Som forældre får I først en god tur, når børnene har det fedt, og derfor må man bare altid huske at tage hensyn til, hvad der lettest glider ned hos dem.
Hoteller med fokus på børnefamilier har også tit aktiviteter på hotellet, hvor ungerne kan være i selskab med andre børn og uddannet personale. Det kan især være rigtig smart, hvis I har mindre børn og gerne vil slappe lidt af selv, når I er afsted.
Book tid til seværdigheder
Dubai byder på et utal af fede seværdigheder. I finder alt fra tivolier, shopping og vandsport til skøjtehaller, hvor ungerne kan bruge mange timer og skabe uforglemmelige minder. Det er dog blevet rigtig populært at tage til Dubai på ferie, og derfor kan der godt være lang ventetid, når I gerne vil have adgang til specifikke seværdigheder.
Så kan det være en rigtig god idé at booke tid på forhånd. Det kan du som regel gøre på nettet, eller også kan du gøre det fra jeres hotel, når I ankommer. På den måde springer I køen over og får direkte adgang til alle de fede ting, I gerne vil opleve. Det er en stor fordel, eftersom det jo er begrænset, hvor længe I er afsted, og så er det bare rart at kunne udnytte tiden fuldt ud.
Tit kan I også spare penge, hvis I køber billetter på nettet, så på den måde er det helt klart værd at overveje. Familieferien skal helst glide så let som muligt, og så er det jo bare rigtig dyrt at være afsted, så det er helt i orden at spare, hvor man kan. Så bliver der måske lige råd til et par ekstra is eller en ekstra tur i tivoli, og hvem vil ikke gerne sørge for det?