Vilde oplevelser i Dubai – 3 ting du skal prøve

Planlægger du en rejse til Dubai? Byen byder på mange spændende oplevelser. De endeløse shoppinggader, imponerende bygninger og mange springvand er velomtalte af turister, men lad dig ikke nøjes med det: Hvis du vil opleve Dubai med pulsen oppe, så er der nogle ting, du skal have på din must-see liste!

I Dubai kan man købe stort set alt – fra herretøj til husdyr til sportsvogne byder sheikernes by på lidt af det hele. Men når du allerede har brugt penge på rejsen dertil, så skal du også have minder med hjem, der varer.

Her er 3 ting, du er nødt til at prøve, når du besøger byen!

Se byen oppefra i helikopter

Med en lille gruppe kan du gå ombord på en luksushelikopter, der vil tage dig med op over byens gader. Du kan svæve over verdens højeste bygning og føle dig som én af Dubais mange rigmænd, mens du ser ned på resten af verden.

En helikoptertur er en uforglemmelig oplevelse, der lader dig se verden fra et andet perspektiv. Tilmed kan du ofte få en guidet audiotur (dog som regel på engelsk), så du kan følge med i, hvad du ser udenfor vinduerne.

Vand til alle sider – kajakroning nær Dubai

Selvom Dubai er hovedstaden i et land fyldt med sand og ørkenhede, så er byen omgivet af vand. Der er kystlinje til dem, der ønsker at leve det lune strandliv på deres ferie, og mere aktive oplevelser til dem, der vil sætte tempoet ned på en anden måde.

Langsom betyder ikke nødvendigvis kedelig. Hvis du er villig til at tage lidt væk fra den larmende storby, så vil du hurtigt kunne finde et roligt paradis i form af Hatta. Området tilbyder ikke bare et naturskønt syn med bjerge og klart vand, men også kajaksejlads, så man selv kan tage på tur og udforske den vilde ro i De Forenede Emiraters natur.

Kajaksejlads lægger op til gode stunder, hvis man er to eller flere ad sted, og kan være en intim og platonisk måde at opnå en dybere forbindelse.

ATV i ørkenen

I Dubai er der rig mulighed for fart over feltet, men hvis man selv vil have kontrol over, hvor hurtigt hjulene drejer, så er en ATV-tur i ørkenen værd at prøve! Med masser af gas og hestekræfter kan man hurtig blæse sin egen lille sandstorm op, og ude i ingenting, hvor der ingen forhindringer står i vejen, kan man uhæmmet køre, som man altid har drømt om. Ræs ad sted med venner eller familie og vend hjem med en støvblæst frisure!

Når man lejer ATV eller ATV-ture i Dubai er det selvfølgelig vigtigt, at man lytter til sin udlejer eller guide. De kender de lokale regler, og ved at lytte til deres råd og formaninger undgår man at komme i klemme med lokale ordensmagter. Det sagt, så giver en ATV rig mulighed for høj hastighed og masser af sjov! Lej en ATV i Dubai og mærk suset fare igennem dig, når speedometeret drøner opad!

This entry was posted in Dubai. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *